Ofte stillede spørgsmål

1.Hvordan kan A24 kontaktes ?

Du kan skrive en mail på admin@a24.dk eller ringe til kundeservice på +45 40406729

2.Har A24 en fysisk butik ?

Nej, A24 har ikke nogen fysisk butik.

Du kan dog altid afhente din ordre efter aftale (tlf. 40406729) på adressen:

A24 / Move2 Danmark
V/ Lars Mikkelsen
Ryttervænget 56
3650 Ølstykke

3.Bliver mine penge trukket på kreditkortet med det samme ?

Nej, vi trækker først dine penge når varen sendes.

4.Kan jeg afhente mine varer i Ølstykke ?

Ja efter aftale.

Du kan altid afhente din ordre efter aftale (tlf. 40406729) på adressen:

A24 / Move2 Danmark
V/ Lars Mikkelsen
Ryttervænget 56
3650 Ølstykke

5.Har i prisgaranti på varerne ?

Vi har ikke prisgaranti. Men vi prøver at følge med vores samarbejdspartnere ude på nettet.

Flere gange er vi billigere end andre :-)

6.Er der B2B salg i shoppen ?

Nej, vi sælger kun til private.

7.Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i min bestilling ?

Det er ikke muligt at tilføje ekstra varer på bestillingen. Du bedes derfor lave en ny bestilling.

8.Hvornår bliver mine varer sendt ?

De forskellige varer har forskellig leveringstid. Se leveringstid på varen i shoppen.

Vi forsøger altid at sende varerne sammen, så du ikke skal rende efter din ordre over flere omgange.

9.Hvordan returnerer jeg en vare ?

Hvis du vil returnere en vare, er det vigtigt at du noterer dit ordrenummer, samt en beskrivelse af , hvorfor varen sendes retur.
Skriv hvorfor du sender varen retur og hvad du ønsker gjort med den.
Penge retur, ombytning, fejl eller andet.

Varen sendes til 

A24.dk / Move2 Danmark
V/ Lars Mikkelsen
Ryttervænget 56
3650 Ølstykke

Mrk. returvare

10.Jeg har ikke modtaget min pakke endnu, hvad gør jeg ?

Du får en mail når varen er afsendt, men er den ikke nået frem efter 1-2 dage, beder vi dig tage kontakt til os på +45 40406729

11.Hvordan ved kundeservice, hvilken vare jeg taler om?

I linien øverst (url-adressen) kan man se hvilken vare det drejer sig om, på en helt enkelt måde.

Selvom at teksten er lang vil det lille nummer altid fortælle hvilken vare det drejer sig om.
I de to eksempler her under er tallene 139 og 954 varernes ID-nummer.
Skal du referere til en speciel vare, er det den hurtigste måde at finde den på.

http://a24.dk/ethjulet-cykel-20/139-ethjulet-cykel-20-muni-starter-qu-ax-med-isis-krank-4055149002350.html
http://a24.dk/xlc-bornehjelme/954-xlc-borne-cykelhjelm-49-54-cm-bh-c16-den-rode-brandmand-med-led-lys-4055149095192.html

Hvis vi tager den første vare:

Først er der shoppens navn: http://a24.dk/
Derefter kategorien: ethjulet-cykel-20/
Varens ID nummer: 139
Overskrift på varen: -ethjulet-cykel-20-muni-starter-qu-ax-med-isis-krank-
Det sidste nummer der findes i url-adressen er EAN nummeret på varen: 4055149002350
.html: er det der gør at siden læses i et web-program/browseren

Når du sender et spørgsmål til os, er det en god idé at sende den adresse der står i web-browseren,
altså den der starter med Http://a24.dk. osv.

12.Hvis jeg ikke kan finde en vare, vil i så lægge den i shoppen ?

Mangler der en vare i shoppen, kan vi lægge den ind.
Det kræver selvfølgelig at vi kan finde den hos en af vores leverandører.

Send gerne en mail med dit ønske, så prøver vi at finde varen.
Du får selvfølgelig besked hvis du har skrevet et telefonnummer eller en mailadresse.

13.Kan jeg få et lån hos jer ?

Vi tilbyder ikke afbetaling og lån for øjeblikket.

14.Kan jeg betale med EAN ?

Nej, det kan du ikke for øjeblikket.

Vidste du at?

Alle offentlige institutioner skal have et EAN-nummer.

EAN er en forkortelse for ”European Article Numbering”.
Dog er denne betegnelse ikke helt retvisende, eftersom systemet er blevet udvidet til hele verden og ikke længere kun dækker Europa. 

Det internationale navn er ”global location numbers” og kan forkortes til GLN. 
EAN bruges stadig som betegnelsen for dette nummer, da det stadig er det mest anvendte navn.

Hvert EAN-nummer er knyttet til en specifik indehaver og består af 13 cifre.
Når nummeret skal angives (dette gælder også i e-conomic), skal det skrives i en uafbrudt talrække.

15.Hvad er ViaBill ?

Klik her for at komme på ViaBills FaQ side. Der finder du svar på det meste http://www.viabill.com/faqforbruger

16.Skal mit barn bruge cykelhjelm?

Ja det tilrådes, men det er ikke lovpligtigt. Husk at hjelmen ikke må sidde løst og den må ikke pege op i luften. Den skal trækkes lidt ned i panden og sidde godt til. Brug også cykelhjelm i kassen på Christianiacyklen.

17.Må jeg have 2 børn på cyklen?

Der må være to børn under otte år som passagerer på en cykel. De skal være forsvarligt fastspændt, og cyklisten der styrer cyklen skal være fyldt 15 år.

18.Hvad er et låsebevis?

Låsebevis følger med din nye cykel, så du kan se hvilket nummer din nøgle har. Nogle gange smider man nøglen væk, og kan bestille en ekstra, hvis man har nummeret på låsen. Nøglens nummer skal stå på nøglebeviset. Du kan bestille de fleste nøgler på orderkey.eu Du kan købe nøgler til:  ABUS nøgler til ABUS-låse, og YWS-nøgler til låse af mærkerne Spectra, Bike Attitude, XL-LOX, Fuji, Von Backhaus, Mustang og CSI.

Bliver din cykel stjålet, vil forsikringsselskabet ofte have et bevis på at du har købt en lås. Du kan derfor gemme nøglebeviset sammen med din faktura. Tag evt. et billede af din cykel når låsen er monteret.

Forsikringen er normalt ligeglade, om dit låsebevis er stemplet af en forhandler, hvis du har en faktura hvor både cykel og lås står på.

19.Kan jeg købe ekstra nøgler til cyklen?

Det kan du til de fleste mærker. Køb dem her:

ABUS nøgler til ABUS-låse, og YWS-nøgler til låse af mærkerne Spectra, Bike Attitude, XL-LOX, Fuji, Von Backhaus, Mustang og CSI.

20.Jeg har fortrudt mit køb. Hvornår får jeg mine penge?

Når du fortryder dit køb er der 2 muligheder.

Du fortryder før varen er sendt.

Hvis vi ikke har sendt din pakke endnu, kan vi annulere din ordre så dine penge bliver frigivet fra E-Pay/Clearhaus, som reserverer dine penge.
Har du betalt med Dankort, kommer pengene tilbage til din konto samme dag, med et par timers forsinkelse.

Hvis du har betalt med MasterCard kan der gå op til 2 hverdage før dine penge bliver frigivet fra E-Pay/Clearhaus, som reserverer dine penge.

Du fortryder efter at du selv har sendt varen retur.

Der kan gå fra 2-5 hverdage, efter vi har krediteret din ordre, før du kan se dine penge på kortet igen. Det er din bank som bruger tid på at registrere dine penge, så du kan kontakte din bank for at høre mere om hvor pengene er henne. Banken kan se dem et godt stykke tid før du selv kan se dem på kortet.

Når vi laver en kreditering får du pengene direkte fra E-Pay/Clearhaus som derefter sender en regning til os. Det gør sagsbehandlingen hurtigere for kunden

21.Hvad betyder antal dage levering?

Leveringstid på varen sikrer at vi kan få varen hjem fra leverandørens lager hvis den ikke er på lager her i butikken, og alligevel overholde leveringstiden.

Når vi skriver 1 til 2 hverdages levering eller 2-4 hverdages levering, er det fordi vi dermed sikrer at kunne bestille varen hjem fra leverandøren, og stadig overholde leveringstiden. 1-2 hverdage hvis den er på lager og måske 3-4 hverdage, hvis den skal hjem først. Vi får bl.a. varer fra Danmark, Holland, Tyskland og Sverige.

Vi får varer hver dag fra de forskellige leverandører.

Derfor kan leveringstiden svinge, hvis den ikke er sendt endnu fra leverandøren.
Men varen skal altid kunne leveres indenfor tidsrammen som beskrevet på den enkelte varer.

Skulle der mod forventning være leveringsproblemer.

(Vores leverandører kan have en restordre), men kunden vil altid blive kontaktet for en fornuftig løsning.
Måske en alternativ vare, længere leveringstid, eller vi kan annulere ordren. Vi finder en løsning. Men heldigvis er det sjældent at det opstår.

22.Hvad er 3D-Secure?

3D-Secure er en ekstra beskyttelse af dig som kunde og en ekstra beskyttelse for shoppen.

3D Secure er en fællesbetegnelse for sikkerhedsstandarderne Verified by Visa og MasterCard SecureCode, der er udviklet af Visa og MasterCard. 

Når der bruges 3D Secure, føjes der et ekstra sikkerhedstrin til betalingsforløbet. Det foregår ved, at kunden modtager en éngangskode på sms, som skal indtastes lige efter, kunden har indtastet sine kortoplysninger. 

Når en betaling er gennemført med 3D Secure, er webshoppens sikkerhed væsentligt forhøjet i tilfælde af svindel. Det er kortets udstedelsesbank, der påtager sig risikoen, når der er brugt 3D Secure.

I mange andre lande kender forbrugerne 3D Secure og er trygge ved at bruge det. Så langt er vi ikke helt nået i Danmark, hvor dette ekstra trin med ukendte navne og logoer kan gøre kunden utryg og usikker. Det betyder ganske enkelt, at nogle kunder forlader deres køb, når de bliver bedt om at indtaste en 3D Secure-kode.