Cykel Fagudtryk og Ordbog

1.Hvad er et - Aerostyr - til cykler ?

Aero styr bliver også betegnet som et triathlonstyr eller enkeltstartsstyr og er meget aerodynamisk. 

Her under ses en Aerobar

2.Hvad er - Aerodynamik - på cykler ?

Hvordan luftstrømmen kommer rundt omkring dig.

Man kan få en bedre aerodynamik med forskellige forbedringer.

3.Hvad er et - Arbejdsstativ - til cykler ?

Stativ du kan sætte din cykel i mens du arbejder med cyklen.

Et arbejdsstativ kan typisk indstilles i højden.

4.Hvad er en - Automatisk kædestrammer - til cykler ?

Gør at din kæde altid er stram.

5.Hvad er en - Autoventil AV - til cykelslanger ?

Autoventil AV (Schrader-ventil) sidder ofte i slangen på brede dæk.

– fx på MTB, BMX og ladcykler. Skal pumpes med et særligt ventilhoved, der trykker den lille udløser i ventilen ned. Ventilen bruges også på biler og kan pumpes på tankstationen.

6.Hvad er en - Bagbremse - til cykler ?

Bremse til det bagerste hjul på cyklen.

7.Hvad er en - Bagdæmper - til cykler ?

Støddæmpere bag til full suspension cykler.

8.Hvad er en - Bagskifter - til cykler ?

Bagskifteren fører kæden over klingerne bag på, for at skifte gear.

(Betegnes som kassette eller kransen).

9.Hvad er en - Bagskærm - til cykler ?

Bagskærme findes i mange varianter.

Stumpskærme og andre bagskærme til f.eks MTB-cykler kan klikkes på sadelpinden hurtigt og nemt hvis der er brug for det.

10.Hvad er - Barend skiftere - til cykler ?

Barend skifter ses typisk på enkeltstarts styr.

Barend skiftere ses typisk for enden af de to frempinde. Andre gange for enderne af et racerstyr.

11.Hvad er en - Bedstemorcykel ?

Klassisk udseende cykel med oprejst stilling og god siddekomfort.

Bedstemorcyklen er slang og ikke en cykel eller et cykelmærke. Bedstemorcyklen dækker over de klassiske bredrøvscykler. F.eks Raleigh.

12.Hvad er - Bagstivere - på cyklen

Er det bagerste af stellet, som går fra sadelpinden ned til kassetten.

13.Hvad er - Bib-shorts - cykeltøj ?

Bib-cykelshorts er shorts med seler til både professionelle og motionister.

14.Hvad er - Bremsegreb - til cykler ?

Grebene du bruger når du skal bremse.

15.Hvad er et - Bremsekabel - til cykler ?

Kabel fra grebet til bremserne. For eller bag.

Find bremsedele og udstyr her:

16.Hvad er - Bremseklodser - til cykler ?

Bremseklodsen er den gummiklods der gør det muligt at bremse.

Ved at klemme på cykelfælgen opnår du at cyklen bremser.

17.Hvad er - Buksefedt - godt for ?

Påsmøres før cykelturen.

Reducerer friktion og holder din hud køligere og er normalt antibakteriel.

18.Hvad er - Carbon - cykler ?

Carbon bliver også betegnet som kulstof.

Carbon er lettere end aluminium og kan bruges til at afstive cyklen på bestemte måder. Carbon kan ikke repareres som aluminium.

19.Hvad er en - City Bike - cykel ?

Cykel til bykørsel med smalle dæk.

20.Hvad er en - Click lås - til cykler

Låsens pal drejes/klikkes på plads og låses op med en nøgle.

21.Hvad er en - Co2 pumpe med Co2 patroner ?

Co2 patronen puster luft i cykelslangen.

Co2 pumper vejer mindre og fylder mindre.

22.Hvad er et - Compact kranksæt - til cykler ?

Kranksæt med 2 klinger.

23.Hvad er - Cykelcross ?

Sportsgren med mange forskellige typer indhold.

Mudder, grus, græs, kuperet terrain eller andet.

24.Hvad betyder en - Cykelhjelms godkendelser ?

CE EN 1078 er normale standart godkendelse på cykelhjelme.

Derudover findes der mange andre. Bl.a. TÜV GS.

25.Hvad er en - Cykelholder - til bilen / cyklen ?

Cykelholdere kan monteres på trækkrogen eller på taget.

Andre på bagagesmækken.

26.Hvad er - Cykeltøj ?

Cykeltrøje, cykelbukser og cykelstrømper.

Nogle gange ser du cykelsko sammenblandet med cykeltøjet.

27.Hvad er - Degreaser - til cykler ?

Degreaser er det engelske ord for kæderens.

Degreaser er et affedtningsmiddel, som er et effektivt rengøringsmiddel til rengøring af kæde og kassetter. Degreaser kan nogle gange blandes op med vand og andre gange skal det bare sprøjtes på fra en spraydåae.

Husk god opsmøring af kæden bag efter.

28.Hvad betyder - Doping - af en cykelrytter ?

Doping giver cykelrytteren ulovlige fordele, til at vinde eller træne mere effektivt.

Nye stoffer kommer på dopinglisten hele tiden.

Doping er normalt relateret til sportsverdenen, hvor sportsudøvere benytter doping med det formål at forbedre sin præstation. Særligt i forbindelse med konkurrencer. Doping findes både indenfor elitesporten og i almindelige motionsmiljøer og forekommer desuden inden for alle typer sportsgrene. Det er først doping når det står på dopinglisten.

29.Hvad er en - Dunlop ventil DV - til cykler ?

Dunlop-ventil DV (almindelig ventil) sidder ofte på børnecykler og klassiske cykler.

30.Hvad er en - Dynamo - til cykler ?

En dynamo giver lys på cyklen.

Teknik som gav lys ved at en dynamo fik strøm fra et lille hjul, der kørte mod cyklens fælg. Dengang med stor modstand. Idag kan du næsten ikke mærke modstand, og typisk, er det en del af forhjulsnavet. Dynamoen bruges til at give cykellygter strøm til lyset i lygterne. En dynamo er fastmonteret.

31.Hvad er en - Dæktang - til cykler ?

Dæktangen hjælper med at få dækket på plads igen på fælgen.

Det kan være hårdt for hænderne at vride den sidste del af dækket på plads på fælgen. Har du ikke en dæktang, så brug håndroden.

32.Hvad er en - Eger - til cykler ?

Eger forbinder nav med fælg.

Flettet og med et nøje udregnet spænd. Ret aldrig et hjul selv, hvis du ikke ved meget om det i forvejen.

Brug nippelværktøj til at spænde en eger. Husk der er mange forskellige størrelser/længder på eger. De kan ikke bare saves af i den rigtige længde da der er gevind i enden. Skal du save af i længden, skal du bagefter bruge en gevindskærer.

33.Hvad er en - EL-Cykel - og hvad kan den ?

En EL-Cykel er en cykel hvor der er motor på.

Bruges ofte af posten, dagplejemødre på Christianiacykler og folk der kører langt. Motoren kører først når du træder i pedalerne. Det er lovligt for en EL-Cykel, at køre 25 km/t. Når du først har kørt EL-Cykel, er det svært at vende tilbage til en normal cykel igen.

Nogle EL-Cykler har gashåndtag, men pga. dansk lovgivning bliver disse modeller klassificeret som knallerter. På almindelige EL-Cykler (pedelec) skal man træde i pedallerne før motoren hjælper til.

EL-Cykler lades op hjemme med en adapter til strømmen. EN opladning kan normalt bruges til 60-120 km. (Afhængig af modeltype)

Der kræves ikke kørekort til EL-Cykler.

Kan den tunes? Ja, med udskiftning af komponenter i printpalden. Men det er ulovligt og garantien bortfalder ved en konstruktiv ændring.

34.Hvad er - Elektriske gear - på cykler ?

Gearskiftning som sker elektronisk.

Dyrt men meget effektivt, også under meget hårde belastninger ved gearskift. Elektrisk gearskift kan udføre gearskift med lange vandringer mellem gearene, som ikke ville være muligt at udføre normalt. Men her gennemtvinger elektronikken.

35.Hvad er - Energibarer - til cyklister ?

Energibarer er fyldt med energi, så du ikke går kold under/efter træning.

Almindelige motionister har ikke brug for energibarer, men kan spise dem "for sjov".

Kører du landevejssport eller MTB-sport som er krævende for kroppen, vil mange nok mene at de har brug for en energibar. Det samme mener dem der træner hårdt i fittnes centrene ofte. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, men der er mange, som tjener store penge på at sælge dem til dig. De er gode til ældre mennesker som ikke får så meget at spise mere.

Energibarer kan smage godt, men det hører til sjældenhederne. Energibarer kan fås med mange forskellige smagsvarianter.

36.Hvad er - Energidrik - til cyklister ?

Energidrik giver dig ekstra energi, når du trænger til det på turen.

37.Hvad er en - Fastmonteret cykellås - til cykler ?

Fastmonterede cykellåse sættes fast med skruer, eller med stærke plastic strips.

De kan ikke tages af cyklen når de ikke bruges, men sidder fastmonteret på cyklen så du undgår tyveri af låsen, når den ikke er låst. Hvis du køber en godkendt fastmonteret lås, ligesom Click3 låsen, skal du bruge elektrisk værktøj for at kunne skære låsen over. Den er altså meget stærk.

38.Hvad er en - Fixie Bike - cykel ?

Fixie bike er en populær bycykel med kun et enkelt gear.

Pedalerne drejer med rundt, når cyklen kører.

39.Hvad er en - Fodpumpe - til cykler ?

Den bedste og mest effektive pumpe til hurtigt at give luft.

Du står med foden på pumpens fod og betjener pumpens pumpefunktion. Fodpumpen kan som oftest bruges til alle ventiltyper.

40.Hvad er en - Forbremse - til cykler ?

Bremse til forhjulet. Det er lovpligtigt at have en forbremse på cyklen idag.

41.Hvad er en - Forgaffel - til cykler ?

Forgaflen holder fast på det forreste hjul.

Forgafler kan fås i aluminium, carbon og titanium. På de billige cykler fra supermarkederne, kan den være lavet af stål. 

42.Hvad er en - Forgaffel med fjeder - til cykler ?

Forgafler med fjeder tager rystelserne i styret.

De kan være monteret med luftaffjedring, gasaffjedring eller almindelig fjeder. Suspension kaldes den på fagsprog.

43.Hvad er en - Forskifter - til cykler ?

Forskifteren skifter gear på de forreste klinger (tandhjul).

44.Hvad er en - Forskærm - til cykler ?

Kan fastmonteres på cyklen med stivere ned til forhjulet, eller du kan købe en stumpskærm som monteres i forgaflens hul.

Nemt og enkelt til forgafler med affjedring.

45.Hvad er en - Frakkeskåner - til cykler ?

Frakkeskåneren sørger for, at du ikke får frakken ind i hjulet.

Monteres ved baghjulet. En halvdel på hver side.

46.Hvad er en - Frempind - til cykler ?

Frempinden forbinder styret og forgaflen med hinanden.

Frempinde kan fås, så de kan justeres i hældning og højde. Frempinden skal passe til styrdiameteren, der hvor styret spændes fast.

Normal styrdiameter mellem: 22,2 - 31,8mm.

47.Hvad er - Frontlad - til cykler ?

Bagagebærer- front lad til foran på cyklen.

Spændes eller hænges typisk på styret og skrues fast på forhjulsnavet ved forhjulsmøtrikkerne. Stængerne er normalt lavet af stål. Normalt passer de til 24", 26" og 28" hjul. Passer ikke på cykler med affjedring.

48.Hvad er - Full suspension - på cykler ?

Full suspension til en mountainbike (MTB-Cykel) med suspension (affjedring) både for og bag kaldes en cykel med full suspension.

49.Hvad er en - Fælg - til cykler ?

Fælgen er den som dit dæk sidder på.

Fælgen fås i mange størrelser afh. af cyklens type. En MTB-cykel har f.eks. bredere hjul end end en racercykel.

50.Hvad er - Fælgtape - til cykler ?

Fælgtape ligger ned mod fælgen inde i dækket.

Det bevirker at niplerne fra egerne ikke ligger og gnider på slangen, for derefter at lave hul i slangen.

Uden egerhuller i fælgen, er fælgtape ikke noget du behøver at bruge. Men kører du i bjergene sydpå, kan det være en idé alligevel, da fælgtape tager noget af varmen fra din varme fælg når du overbremser ned af bjerget og solen skinner fra en skyfri himmel. Fælgen bliver MEGET varm, og du kan i særlige situationer undgå punkteringer, ved at lede varmen væk med fælgtape. De lette slanger punkterer nemmere end standard slanger, nede i varmen.

51.Hvad er - Geardrop - til cykler ?

Bagskifteren er monteret på geardroppet, som er monteret på rammen.

Styrter du, beskadiges geardroppet muligvis. Det skal derefter udskiftes. Geardroppet beskytter rammen for skader ved styrt. Der findes rigtig mange typer af geardrops. 

Har vi ikke det geardrop du skal bruge, så send en mail med oplysninger, så prøver vi at finde det til dig.

52.Hvad er - Geargrupper Campagnolo ?

Geargrupper inkluderer:

  • Kæde
  • Bremser
  • Nav
  • Kranksæt (klinger ved pedalarmen)
  • Forskifter (skifter gear på kranksættet) 
  • Kasette (klinger ved baghjul)
  • Bagskifter (skifter gear bagerst på kasetten)

Campagnolo geargrupper kan opdeles i følgende grupper:

  • Campagnolo Veluce - Billigste
  • Campagnolo Centaur - Næst billigst
  • Campagnolo Chorus - Næst bedst
  • Campagnolo Record - Bedste

Campagnolo Record er lettere, mere aerodynamisk idet alle kabler kører langs styret og kan skifte mange gear op af gangen.
Shimano Dura-ace - Den lette, bedre topmodel som er cremen og spiller perfekt er flere gange blevet kåret som nr. 2 i forhold til Campagnolo Record.
Selv målinger af klinge- og kassettehårdhed målt i Vickertal, er faldet klart ud til Campagnolos fordel.

53.Hvad er - Geargrupper Shimano ?

Geargrupper inkluderer:

  • Kæde
  • Bremser
  • Nav
  • Kranksæt (klinger ved pedalarmen)
  • Forskifter (skifter gear på kranksættet) 
  • Kasette (klinger ved baghjul)
  • Bagskifter (skifter gear bagerst på kasetten)

Shimano geargrupper kan opdeles i følgende grupper og dermed 6 forskellige kvaliteter:

  • Shimano Sora - Den billigste
  • Shimano Tiagra - OK, men du burde måske ofre lidt mere.
  • Shimano 105 - Meget almindelig og forholds billig.
  • Shimano Ultegra - Lettere end 105-serien og flottere design, men nogenlunde det samme.
  • Shimano Ultegra SL - Ny gruppe med flottere design
  • Shimano Dura-ace DI2 - Den lette, bedre topmodel som er cremen og spiller perfekt.

Geargrupperne udvikles hele tiden, men vælg efter pengepung, kvalitet og hvad der slides mest. 
Hvis hele cyklen har 105, kan det måske være en god idé med en bagskifter i Ultegra, da den slides mere end resten af delene.
Ved geargruppen 105 og op... kan man købe elektronisk gearskift.

54.Hvad er - Geargrupper SRAM ?

Geargrupper inkluderer:

  • Kæde
  • Bremser
  • Nav
  • Kranksæt (klinger ved pedalarmen)
  • Forskifter (skifter gear på kranksættet) 
  • Kasette (klinger ved baghjul)
  • Bagskifter (skifter gear bagerst på kasetten)

SRAM geargrupper kan opdeles i følgende grupper:

  • SRAM Apex - Billigste geargruppe
  • SRAM Rival - Næst billigste
  • SRAM Force - Næstbedste
  • SRAM Red - Den bedste af SRAM geargrupperne

SRAM anvender såkaldt "double tap" funktionen i gearskiftet, hvilket betyder at gearskifteren kun har en pal til forskel fra Shimano og Campagnolo.
SRAM er nyere på markedet men allerede i 2012 kørte ca. 1/3 af Tourens hold med SRAM.

Kender du ikke SRAM skifteteknik, så kræver det lidt tilvænding for at blive fortrolig med det.

55.Hvad er - Gearkabel - til cykler ?

Gearkablets formål er, at du kan skifte gear.

Gearkablet forbinder bagskifter og forskifter med de to skiftegreb på styret.

56.Hvad er - Gearskifter - til cykler ?

Gearskifteren bruges på styret, til at skifte gear.

Det kan være til forskifteren, bagskifteren eller direkte til bagnavet.

57.Hvad er en - Godkendt cykellås - til cykler ?

Hvis en cykellås er godkendt i Danmark, vil det stå i beskrivelsen.

En lås med talkombination kan ikke godkendes i Danmark. Man har jo potentielt nemt ved at få låsen op, hvis man har tid nok. Selv en lås med 9999 kombinationer, kan være nem at få op, hvis man starter med det rigtige nummer.

Find en godkendt cykellås her:

58.Hvad er en - Hardtail - cykel ?

En mountainbike med suspension (afdæmpning) foran, og hård bagende.

59.Hvad er en - Hjulcentreringsbøjle - til cykler ?

Hjulcentreringsbøjlen sikrer dig, at fælgen er centreret over hjulets nav. 

60.Hvad er et - Hjulnav - til cykler ?

Hjulnav er hjulets midte. 

61.Hvad er en - Hjulopretter - til cykler ?

Værktøj der hjælper med at se hvor hjulet har behov for at blive rettet.

62.Hvad er en - Hometrainer - til cykler ?

Hometrainer eller turbotrainer, er en stationær stand du kan placere dit baghjul i.

Du kan derefter træne i stuen eller et andet sted uden at cyklen flytter sig ud af stedet.

Du kan evt. tilkøbe en gel blok for at hæve forhjulet til samme højde som baghjulet.

63.Hvad er en - Hybridcykel

En hybridcykel er en mellemting mellem forskellige cykelarter.

F.eks. en blanding mellem en racer og en MTB-cykel.

64.Hvad er en - Hydraulisk bremse - til cykler ?

Væske i stedet for kabel. Giver mere konstant bremsestyrke.

Kabler kan strække sig med tiden, og det undgår du med hydrauliske bremser.

65.Hvad er en - Håndpumpe - til cykler ?

Pumpe til at have med på farten. Sættes på stellet.

Små pumper fås med dobbeltkamre der giver mere luft.

66.Hvad betyder - Ideallinien - i cykelløb ?

Ideallinien er dit forsøg på at skabe den størst mulige radius i et sving for at få størst mulig fart gennem svinget.

67.Hvad er et - Højprofilshjul - til cykler ?

Højprofilshjul er betegnelsen for hjul med ekstra store fælge som fylder mere end normalt, og får hjulet til at se meget lukket ud.

68.Hvad er - In Mold - i cykelhjelmen ?

Bruges for cykelhjelme hvor inderskal og yderskal er smeltet sammen.

Dette giver en let og stærk cykelhjelm.

69.Hvad er - Inch. for et mål ?

Inch. er et mål fra England for tommer og svarer til 2,54 cm.

70.Hvad er en - Justerbar frempind - til cykler ?

Frempinden kan justeres i højde og vinkel.

71.Hvad er - Kadence - på en cykel ?

Kadencemåling viser antal hele pedalomdrejninger pr. minut.

Meget brugt af cykelryttere for at vurdere om de bruger kræfterne korrekt, med hensyn til gearingen.

72.Hvad er - Karbon - på en cykel ?

Karbon bliver også betegnet som kulstof.

Carbon betyder kul på Spansk. Vævet karbon er lettere end aluminium og kan bruges til at afstive cyklen på bestemte måder. 

De fleste producenter producerer derfor deres topmodeller af carbon, på grund af vægtens gode egenskaber.
Karbon er et Kulfiber Komposit Materiale. Det findes i mange kvaliteter og kan væves på mange måder, alt efter hvilke egenskaber der ønskes. 
Et racerstel skal vælges ud fra parametrene: Vægt, stivhed, komfort og budget.

73.Hvad er - Kassetten - på en cykel ?

Kassetten er klingerne, der er monteret på baghjulet. Her sidder som bekendt, de fleste gear.

74.Hvad er en - Kassettepisk - til cykler ?

Kassettepisken er værktøjet som bruges til at afmontere og montere kassetten.

75.Hvad er - Klamper ?

Monteres på cykelskoen, så du kan bruge click systemer.

Der findes forskellige typer klamper til hver sit formål.

76.Hvad er en - Konusnøgle - til cykler ?

Konusnøglen bruges til adskillelse af navet.

77.Hvad er en - Krankboks - til cykler ?

Den del der sidder mellem pedalarmene igennem stellet.

Bemærk der findes almindeligt gevind som har navnet BSA gevind. Men der findes også pressfit gevind og italiensk gevind.

78.Hvad er - Kranklejer - til en cykel ?

Kranklejerne er lejer inde i kranken. (krankboksen)

79.Hvad er - Kranksættet - på en cykel ?

Kranksættet er betegnelsen for de forreste klinger.

80.Hvad er - Kronrøret - på en cykel ?

Det forreste stykke hvor forgaflen går igennem.

81.Hvad er en - Kæde - til cykler ?

Kæder findes med samleled til almindelige cykler.

Der er mange forskellige bredder af kæder til cykler med udvendigt gear, hvor man ikke bruger samleled. Der er simpelthen ikke plads til et samleled. Der er forskel på kæder til forskellige gear. Er der 11 speed tandhjul bagerst, er kæden ikke så bred som hvis der er 7 speed tandhjul.

Find din nye kæde her:

82.Hvad er en - Kædeadskiller - til cykelkæder ?

Bruges til at adskille en kæde uden samleled, og samle den igen.

83.Hvad er en - Kædelås - til cykler ?

Kæde i forskellige længder som låses sammen med en hængelås eller en fasmonteret lås i kæden.

Abus låse får en sikkerhedskode i forhold til hvor sikker låsen er. Der gives en sikkerhedsangivelse på 1-15. 15 er bedst.

84.Hvad er en - Kædemåler - til cykler ?

Se om kæden har strakt sig. Brug kædemåler værktøj.

85.Hvad er - Kædespray - til cykler ?

Kædespray er oliespray til kæden.

Kan være lidt mere svært at styre, end en olie på tube.

86.Hvad er - Kædestræbere - til cykler ?

Kædestræberne er de nederste rør, der går fra baghjulet og hen til kranksættet.

87.Hvad er - Lappegrej - til cykler ?

Består som oftest af solution (lappelim), lapper, sandpapir og 2 dækjern.

Find dit værktøj her:

88.Hvad er en - Låsecylinder - i cykellåsen ?

Er der hvor nøglen sidder i.

89.Hvad er en - Minipumpe - til cykler ?

Lille pumpe til at have med på farten.

Findes også med dobbelt kamre der giver mere luft.

90.Hvad er en - Mountainbike - cykel ?

En mountainbike (MTB-cykel) bruges mest til kuperet terrain, og bliver ofte brugt i skovene og andre off-road områder.

En MTB har ofte bredere dæk og affjedring i forgaflen.

91.Hvad er en - Mountainbike sko ?

Mountainbike sko, specielt lavet til brug på MTB cykler.

Enten til brug med klamper eller produceret med en stærk bund med god beskyttelse.

Find dine sko her:

92.Hvad er en - MTB - cykel ?

MTB er en forkortelse for en mountainbike cykel

93.Hvad er et - Nav - på cyklen ?

Navet er hjulets midte.

94.Hvad err en - Nippel - på cyklen ?

Egerne sidder fast mellem nav og fælgen. 

Enden af egeren monteres på fælgen med de såkaldte nipler som er en aflang forholdsvis tynd møtrik med en fortykkelse i den ene ende. En nippel er en form for møtrik, der går igennem et hul i fælgen. Niplen har et hoved, der holder den fast på fælgen, og den modsatte ende har indvendigt gevind, der griber fat i egerne. Når niplen drejes, trækker den i egeren, som dermed spændes.

95.Hvad er et - Overrør - på cyklen ?

Overrøret går fra sadel til cykelstyret.

Nogle mennesker kalder fejlagtigt cykelstyret for et overrør.

96.Hvad er en - Pedalarm - til cykler ?

Pedalarmen er armen som pedalerne sidder på.

Husk at der er "venstre gevind" eller som man kalder det: Links gevind. Det vil sige at gevindet drejer den "forkerte" vej, for at man ikke kommer til at køre pedalen af.

97.Hvad er et - Pladehjul - til cykler ?

Pladehjul er et lukket hjul der ligner en plade, uden luft mellem egerne.

Hjulet bruges som regel til enkeltstart og triatloncykling, da det udnytter vinden optimalt.

98.Hvad er - Propper - til cykler ?

Propper sidder for enden af styrgrebene og holder fast på styrbåndets ender.

99.Hvad er et - Pullyhjul - til cyklen ?

Det lille hjul som hjælper kæden under bagskifteren og styrer kæden.

100.Hvad er et - Pulsur ?

Et pulsur bruges til at måle din puls.

Det kan som regel meget mere end at måle puls.

Find dit pulsur her:

101.Hvad er - Quick Release QR - på cyklen ?

Quick Release er den aksel der bruges til at spænde hjulet fast med.

Det giver mulighed for hurtig løsning af hjulet. Forkortes ofte som QR.

102.Hvad er en - Racercykel ?

En racercykel bruges til race. Kaldes også en landevejscykel. Skabt til stor fart.

103.Hvad er en - Racerventil RV-FV - til cykelslanger ?

Racerventil, også kaldet RV.

Går samtidig under navnene Presta-ventil eller fransk ventil. Sidder ofte på racere og touringcykler samt MTB-cykler. 

104.Hvad er - Rammen - på en cykel ?

Rammen er et andet ord for cyklens stel.

105.Hvad er - Restitution - oven på cykelturen ?

Restitution betyder at komme sig oven på fysisk anstrengelse.

106.Hvad er en - Ringlås - til cykler ?

Låsen bliver til en ring, når du låser den.

I gamle dage havde den pinde som skulle hives ud eller skubbes ind. Idag bruger man nøgle.

107.Hvad er en - Sadelklampe - til cykler ?

Sadelklampen er den del af sadelrøret der holder sadelpinden spændt fast.

108.Hvad er en - Sadelpind - til cykler ?

Sadelpinden er et rør hvor sadlen monteres. Sadelpinden kan justeres op og ned.

109.Hvad er et - Sadelrør - på cykler ?

Sadelrøret er den del af stellet hvor sadelpinden går ned i og spændes fast.

110.Hvad er - Sadelstræbere - på cyklen ?

Sadelstræbere er det bagerste af stellet, som går fra sadepinden ned til kassetten.

111.Hvad er - Samleled til kæde - på cyklen ?

Bruges til at samle kæder som ikke skal bruges på cykler med udvendige gear.

Husk at samleleddet skal vendes så det ikke bliver skubbet af når du træder i pedalerne.

112.Hvad er - Shifters - til cykler ?

Shifters er monteret på styret og fungerer som gearskiftere og bremsegreb.

113.Hvad er - Skiftegreb - til cykler ?

Skiftegrebene er monteret på styret og fungerer som gearskiftere og bremsegreb.

114.Hvad er - Skivebremser - til cykler ?

Bruges i stedet for de traditionelle bremser med bremsegummi.

Bremseskiver bremser bedre, men pas på med olie på skiven. Den brænder fast og skiven skal ofte kasseres sammen med bremseklodserne.

115.Hvad er - Skoovertræk - til cykelsko ?

Skoovertræk er et overtræk til dine cykelsko.

På grund af varme eller bare på grund af fugt og beskidte sko. Nogle er forede og andre er meget tynde og beskytter sko mod snavs og fugt. Smart hvis du vil have rene sko inde under.

116.Hvad er - Skrårøret - på cykler ?

Skrårøret er det rør på stellet, der går fra krank til styret. 

117.Hvad er - Solution - for noget ?

Solution bruges som lim til cykellapper.

Lad altid solution tørre mindst 2-3 minutter før brug. Det skal være tørt før brug.

118.Hvad er - Supermarkedscykler ?

Supermarkedscykler er ofte importerede cykler fra fjernøsten.

De er billige og der bruges ofte meget billige Shimano dele og andre dele som ikke holder til brug i det lange løb. Børn vokser hurtigt fra cykler, og har man ikke penge til en kvalitetscykel, kan det måske være en ide. Jeg vil ikke anbefale at købe supermarkedscykler til billige priser. De ruster op på meget kort tid, da billige stålcykler er lavet af jern som ruster, og så er de tunge tilmed.

Flere cykelhandlere vil ikke røre ved en supermarkedscykel. Det er ikke på grund af snobberi, men på grund af de billige cykeldele der er brugt. Det er næsten umuligt at udskifte en reservedel, da det mange gange er ukurrente dele der er brugt. Selvfælgelig kan den rustne kæde skiftes eller der kan skiftes til et bedre dæk, men det er så det. 

Læs evt. her om supermarkedscyklerne på Motion Online:

119.Hvad er - Spaces - til cykler ?

Spaces er dem du bruger til at justere din højde på styret.

Det er dog meget begrænset hvor meget det kan hjælpe. Køb evt. en anden frempind eller et andet lettere buet styr.

120.Hvad er - Spinningsko ?

Cykelsko der bruges til spinning i fitnesscentre. Spinningsko benytter sig af klamper.

121.Hvad er en - Stempeludpresser - til cykler ?

Værktøj anvendes under arbejde med hydraulisk bremsekaliber.

Bruges for at være i stand til at skille bremseklodser fra hinanden, hvis det er nødvendigt for at montere hjulene.

122.Hvad er - Styrbånd - til din cykel ?

Styrbånd er det bånd, der er lagt rundt om styret for at øge komforten.

Er samtidig skridsikkert og lavet af kork eller et gummimateriale.

123.Hvad er - Styrfittings - til cykler ?

Er der slør i dit styr/forgaffel, så skal du tjekke dine styrfittings.

124.Hvad er en - Styrlås - på cyklen ?

Forhindrer styret i at kunne dreje når cyklen står stille.

Ligesom du kender det fra biler eller motorcykler.

125.Hvad er - Styrpropper - til cyklen ?

Propper sidder for enden af styrgrebene og holder fast på styrbåndets ender.

126.Hvad er - Styrtape - til cyklen ?

Styrtape er det bånd, der er lagt rundt om styret for at øge komforten.

Er samtidig skridsikkert og lavet af kork eller et gummimateriale.

127.Hvad er - Suspension - på cyklen ?

Støddæmper til forgaffel, bagdæmper eller til sadelpinden.

128.Hvad er - TL-Ready - fælge til cyklen ?

TL-Ready er en fælgbetegnelse til brug ved slangeløse dæk.

Fælgen er produceret på en bestemt måde.

129.Hvad er en - Touring sko ?

Touring sko kan benyttes til klick pedaler med klamper og almindelige pedaler.

130.Hvad er en - Nippelnøgle - til cyklens eger ?

Nippelnøglen bruges til at stramme eger med.

131.Hvad er en - Triathlon sko ?

Sko der er nemme at få på og af med stor åbning. Kan tåle våde fødder.

132.Hvad er - Triathlonstyr - til cyklen ?

Triathlonstyr er meget aerodynamiske.

Cykelrytteren lægger armene ved siden af hinanden i midten af styret i såkaldte styrbøjler.

133.Hvad er et - Trippel kranksæt - til cyklen ?

Kranksæt med 3 klinger.

134.Hvad er - Tubeless ?

Slangeløse dæk. Bruges mest på mountainbike (MTB cykler).

135.Hvad er en - Turbotræner ?

Turbotræner er et andet ord for en hometrainer.

136.Hvad er - Tåclips pedaler - på cyklen ?

Tåclips-pedaler er en pedaltype, hvor du kan stikke fodenden af din sko ind i et såkaldt clips.

137.Hvad er de forskellige - Ventiltyper - på cykelslangen ?

Racerventil RV/FV, Dunlop ventil DV (Tysk ventil).

Auto ventil AV.

Se mere under de forskellige typer ventiler.

138.Hvad er - V-Bremser - på en cykel ?

V-bremser er de bremser, der typisk sidder på en normal racercykel ved for- og baghjul.

Bremserne bremser ved hjælp af bremsegummi der klemmes ind mod fælgen.

139.Hvad er LUX ? i en cykellygte

Lux er en måde til at måle lysstyrke på.

LUX: Viser lysintensiteten på et areal. Jo mere koncentreret og skarp lyskegle, des større er Lux-værdien. Prøv at gå 10 m. væk og mål LUX. Se her under hvad der er hvad. På en mørk landevej er værdier på mellem 50-100 Lux det optimale. Mindre duer ikke ved en forlygte.

  • 0,0001 LUX - Overskyet aftenhimmel ved nymåne
  • 1 LUX - Almindeligt stearinlys i cirka 1 meters afstand
  • 3,4 LUX - Den mørke grænse for borgerligt tusmørke under klar himmel
  • 100 LUX - Meget mørke på en overskyet dag
  • 1000 LUX - Overskyet dag, Typisk TV studie-belysning
  • 10.000-25.000 LUX - Fuldt dagslys (ikke direkte)
  • 32.000-100.000 LUX - Direkte sollys
140.Hvad er bagskifter GS og SGS?

Bagskiftere fra Shimano er i forskelliger arm-længder.

  • GS er en såkaldt kort arm og kan håndtere op til 37 tænder på største tandhjul forrest.
  • SGS er en såkaldt lang arm og kan håndtere op til 45 tænder på største tandhjul forrest.

Det siges at bagskiftere med kort arm har det bedste gearskift og er mere præcist, men der er meget lille forskel.

141.Hvad hedder de forskellige dele på cyklen? Her får du et billede med de vigtigste dele på en cykel. 

Hvad hedder de forskellige dele på cyklen