Cyklens dele og navne på cykeldele.

Cyklens opbygning kan være svær at finde rundt i, men her er de mest almindelige cykeldele. Her under billedet vil vi gennemgå delene
lidt mere detaljeret. Der er utroligt mange fagudtryk, så her prøver vi at gøre det hele lidt mere spiseligt for den enkelte hverdags cyklist.

Bagbremse

Der findes lidt kort fortalt, 3 forskellige bremsetyper. 

1. Fælgbremse - Dobbelt side-trukne bremser
1. Fælgbremse - Centertræks cantilever bremser
1. Fælgbremse - V-bremser
2. Skivebremser - Følger hjulet og fungerer mekanisk eller som hydraulisk skivebremse.
3. Rullebremser- Bremsen der sidder inde i navet og dermed er beskyttet over for vejret.

Bremsekabel

Bremsekabler findes i forskellige længder og kan normalt afkortes efter behov. Husk at styret skal kunne drejes uden at kablet pludselig
er blevet for kort. Et bremsekabel yderst er normalt omkring 5 mm. tykt og inderkablet er 1,6 mm. i tykkelse. De fleste kabler er rustfrie
og nogle er belagt med PTFE, der får kablet til at glide bedre. Du kan også få slanger til hydrauliske bremser. Men der er ikke kabel i.
Bremsekablet er snoet. (Gearkablet har langsgående metalstænger).

Bremseklodser

Bremseklodser findes i to hovedtyper. Bremseklodser kaldes også bremsesko.

1. Bremseklodser af gummi til fælgbremser.
2. Bremseklodser til skivebremser. Her findes der ufatteligt mange forskellige typer.

Dæk

Dæk kan købes til mange formål. Et dækmål regnes i ETRTO. Find en stor guide her. 
ETRTO betyder European Tyre and Rim Tecnical Organisation. 
Hedder dækket ETRTO 57-584, betyder det at dækkets diameter er 584mm. og dækbredden er 57mm. Det er altså en måde at finde dækkets
størrelse på og bruges til at mærke alle dæk. Det findes altid et sted på dit cykeldæk, og så er du sikker på at få et dæk der passer.

Eger

Eger bruges til at afstive hjulet. Uden eger ville dit hjul ikke kunne holde formen. Trukne eger, er eger som er tyndere på midten for at holde
vægten nede. De trukne eger er tykkere i begge ender som en normal eger, da det er der hvor den største belastning er.

Forbremser, (se bagbremse)

Forskifter

Forskifteren hjælper med at skifte gear på de forreste klinger ved at føre kæden hen over det næste tandhjul.

Frempind

Frempinden holder dit styr og er det stykke der er, mellem forgaffel og styret. Nogle frempinde er justerbare. Valg af længde og vinkel på din
frempind har indflydelse på afstanden mellem sadel og styr og på hvor højt styret sidder. Mange professionelle har nærmest en sygelig indgang
til frempinden.

Fælg

Fælge er normalt lavet i aluminium. En enkeltbundet fælg er let og bruges til racercykler hvor vægten skal holdes nede. Den dobbeltbundede fælg
er den mest almindelige fælg. Med sin dobbelte bund er den dobbeltbundede fælg meget stærkere og virker mere stabil og stiv. En fælg har et
ventilhul. Hullet  til racerventilen er 6,5 mm, og  8,5 mm til dunlopventilen (alm. ventil) og autoventiler. Bruger du slangeløse dæk er der ikke noget
ventilhul i fælgen.

Gear

Gear kan være indvendige gear. Det findes mest på hverdags cykler som indvendige gear med 3 gear, 5 gear eller 7 gear.
Udvendige gear består af bagskifter, forskifter, drejegreb eller gearvælger,, kassette og kranksæt. (Kæde, pulley hjul og geardrop).

Gearkabel

Gearwire til en cykel er enten 1,1 mm. eller 1,2 mm. i tykkelse og yderkablet er 4 mm. Gearkablet har langsgående metalstænger i kablet for at
give et hurtigt og præcist gearskift. (Et bremsekabel er snoet)

Kassette

Kassetter sidder ved baghjulet og det er her de bagerste tandhjul sidder. De fleste kassetter kommer fra Shimano, Sram eller Campagnolo.

Kranksæt

Kranksættet bærer de klinger du bruger til dine gear. Normalt sidder der 1, 2 eller 3 tandhjul på kranksættet. Det er normalt at pedalarmen er en
del af kranksættet.

Kæde

Cyklistens kraftoverførsel sker gennem kæden.

Nav

Navet er det midterste sted på et hjul. Egerne sidder i navet og der findes både fornav og bagnav. Har cyklen indvendige gear, vil de være placeret
i bagnavet og er der udvendige gear sidder kassetten fast på navet udvendig i højre side.

Nipler

Nipler er dem der sidder i enden af en eger. Det er dem du spænder op for at få dit hjul helt lige. En nippel er en lille lukket møtrik med gevind inden i.

Pedaler

Pedaler og kæden giver dig kraft når du cykler. Venstre pedal har et såkaldt "links" gevind som er et omvendt gevind i forhold til andre gevind. Det gør 
at du ikke kan træde din pedal af. Klick pedaler bruges til at klikke din fod (sko) fast med, så du i princippet både kan træde og samtidig hive i pedalen.
Det giver mere kraft, og din sko bliver på pedalen. Ved MTB-kørsel kan foden nemt ryge af pedalen ved ujævnheder og lignende.

Pulley hjul

Pullyhjulet er det lille hjul som gør at din kæde holdes stram ved gearskift (før og efter) nede ved bagskifteren. De fås normalt med 10 eller 11 tænder.

Sadel

En sadel har samme formål uanset hvad du vælger. Man sidder på den. På bedstemorcyklen og bycyklen er der normalt lidt bredere sadler. På racercykler
finder du meget små smalle sadler med forskellige designs. Du skal sidde på siddeknoglerne og ikke på mellemkødet. Det kan være forskellen på en god
og en dårlig cykel fornemmelse. Så prøv lidt forskelligt før du tager beslutning om hvilken sadel du skal bruge på din cykel.

Sadelpind

Sadelpind er den pind som sadlen sidder på mellem stellet og sadlen.

Sadelklampe

Sadelklampen er den del af sadelrøret der holder sadelpinden spændt fast.

Spacer

Ved at flytte/fjerne spacere kan du få din frempind længere ned eller op. Du kan også prøve at vende din frempind i stedet.

Styr

Styrdiameter kan svinge, men de mest normale størrelser er 25,4 mm. og 31,8 mm. (oversize)

Styrfittings/Aheadset

Styrfittings/Aheadset gør at du kan dreje dit styr. Det er den del der går ned i forgaflen og den del din styrpind går ned igennem.

Stigreb

Stigreb er et bremsegreb. Nogle gange med indbygget gearskifte.

Styrbånd

Styrbånd er det bånd som vikles rundt om styret. Det kan være lavet af forskellige materialer. Bl.a. kork eller Microtex materiale med gel.